<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Hjertemotion

Tænd og træn dit hjerte

Hjerteforeningens nye gratis træningsprogram ”Tænd og træn dit hjerte” gør det nemt for dig som ny-opereret hjertepatient at komme i gang på egen hånd hjemme foran fjernsynet.

2  1

Tænd og træn dit hjerte består af 8 ugers træningsprogram med råd og vejledning, som du kan udføre derhjemme, mens du venter på rehabilitering. Du kan også bruge programmet som supplerende hjemmetræning, hvis du allerede er i gang.

Du kan vælge mellem fire forskellige sværhedsgrader, alt efter hvor omfattende en operation du har været igennem, og hvor god form du er i. Og du kan også fint bruge øvelserne til at komme i gang med at dyrke regelmæssig motion, selvom du ikke er opereret.

Træningsprogrammet er godkendt af hjertelægerne og guider dig gennem øvelserne på en tryg og sikker måde.

Læs mere nedenfor om de enkelte niveauer og gå i gang allerede i dag.

God fornøjelse.

Træn på Niveau A

Hvis du er nyopereret gennem brystbenet eller ikke er vant til at dyrke motion, så start på Niveau A.

Tænd og træn dit hjerte – Niveau A

Træn på Niveau B

Hvis du er vant til at dyrke motion, og du ikke er blevet opereret gennem brystbenet inden for de seneste 4 uger, så kan du starte på Niveau B

Tænd og træn dit hjerte – Niveau B

Træn på Niveau C

Det er vigtigt, at du venter mindst 6 uger med at træne på Niveau C, hvis du er blevet opereret gennem brystbenet.

Tænd og træn dit hjerte – Niveau C

Træn på Niveau D

Niveau D er det sidste niveau i Tænd og Træn dit hjerte.

Følg programmet i mindst 2 uger, men kombiner gerne med andre motionsformer, som du godt kan lide.

Tænd og træn dit hjerte – Niveau D

Afspænding

Det er vigtigt at motionere og være aktiv, men det er lige så vigtigt at give din krop ro og hvile bagefter. Brug denne lydfil til at give dig selv et pusterum. Du kan også benytte dig af det på andre tidspunkter end efter træning. Afspænding klarer tankerne og giver dig ny energi.

Lydfil til afspænding